Persondatapolitik

Hørsholm Lille Skole
Højskolevej 11
2960 Rungsted Kyst

Tlf.45 86 22 32
CVR-nummer: 28866917

Vi er ansvarlige for de data vi modtager fra forældre, elever og medarbejdere. Nedenfor beskrives hvilke data vi anvender, og hvordan.

 

1. vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Vi kan kontaktes på telefonnummer 45 86 22 32 samt på e-mail [email protected]

 

2. Formål med og retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger

HLSK behandler dine oplysninger for at kunne opfylde de forpligtelser der følger af friskoleloven og dertil hørende regler.

Eksempelvis indhenter vi elev- og forældreoplysninger i forbindelse med en elevs optagelse på skolen for at kunne søge statstilskud.

Vi indhenter også personoplysninger om bestyrelsesmedlemmer, fordi lovgivningen kræver det, og vi anvender oplysninger om eksterne samarbejdspartnere i henhold til den kontrakt som vi har med disse.

 

3. Kategori af personoplysninger

HLSK behandler overordnet alene almindelige personoplysninger som for eksempel navn, adresse, CPR-nummer samt kontaktoplysninger.

I enkelte tilfælde behandler vi også en særlig kategori af følsomme personoplysninger som for eksempel PPR udredning, statusattest og udtalelse fra tidligere skole. Dette sker efter indhentelse af konkret samtykke fra forældrene.

Ethvert samtykke er kun gældende skriftligt (HLSK godtager ikke mundtligt samtykke).

 

4. Modtagere eller kategori af modtagere

Som udgangspunkt er det alene skolen der modtager og anvender personoplysninger som vi har om en elev, forælder eller medarbejder.

Vi videregiver kun oplysninger til Undervisningsministeriet og andre offentlige myndigheder når vi er forpligtet efter reglerne herom.

Skolen bruger også eksterne leverandører i forhold til for eksempel elektronisk behandling af data, f.eks. digitalt materiale- og undervisningsplatforme som anvender uni-login, herunder Google for Education og andre ydelser fra Google.

Disse eksterne parter behandler alene vores personoplysninger i henhold til den instruks som fremgår af en databehandleraftale som skolen har indgået med den pågældende leverandør.

5. Opbevaring af personoplysninger

HLSK opbevarer personoplysninger i henhold til retningslinjer på området; dels på lukkede it-systemer (skoleintra og vores administrative system) og dels i aflåste skabe på kontoret, hvortil kun udvalgt administrativt personale har adgang.

Overordnet opbevarer vi alene personoplysninger så længe det er nødvendigt for at opfylde vores forpligtelser som skole. Vi sletter alle manuelle og digitale oplysninger om elever og forældre når eleven forlader skolen. Dog opbevarer vi, ifølge gældende lov, afgangsbeviser, som skal opbevares til evig tid.

Alle følsomme personoplysninger såsom indberetninger eller helbredsmæssige informationer slettes manuelt såvel som digtalt.

 

6. Retten til at trække samtykke tilbage

Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger der fremgår ovenfor af pkt. 1.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen.

 

7. Dine rettigheder

Efter databeskyttelsesreglerne har en registreret person en række rettigheder i forhold til skolens behandling af personoplysninger. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, bedes du kontakte os.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger vi behandler om dig, samt en række andre oplysninger.

Skolen kan tage et gebyr for dette arbejde. Dette skal være et rimeligt gebyr under hensyn til de administrative omkostninger ved at give de pågældende oplysninger. Datatilsynet skriver på deres hjemmeside at den private dataansvarlige kan kræve 10 kr. for hver påbegyndt side, men at betalingen ikke kan overstige 200 kr.

Ret til berigtigelse
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig rettet.

Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine oplysninger. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

8. Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Genvej til relevant information

Bestyrelsen

Hvad er tager bestyrelsen sig af? Hvad kan du bruge bestyrelsen til? Mød teamet

Hvad koster det?

Se priser: skolepenge, Snøvsen, Basen, og Molevitterne + Ansøgning om friplads

Ind- & udmeldelse

Skriv dit barn op til skolen, læs om optagelsesprocedure og udmeldelse

Feriekalender

Se vores feriekalender her, samt download fritagelse for undervisning blanket

Lovpligtig info

Vedtægter, karakterer, tilsynserklæring, evalueringer, time- fagfordeling & UVM findes her

Værdigrundlag

Læs vores mission, vision, værdier og mål. Vi ønsker at være et synligt og attraktivt skoletilbud til forældre der aktivt tilvælger os.

Politikker

Find bl.a.  vores antimobbestrategi, procedure for udskrivning og vores guidelines for kommunikation.