Hvad er en lilleskole?
Hvad er en lilleskole?
I 1949 åbnede Den Lille Skole i Bagsværd sine døre for et nyt slags skoleliv, og startede en pædagogisk bevægelse, hvor nye lilleskoler efterhånden blev grundlagt i resten af landet. Lilleskolerne har nogle fælles træk, men er også forskellige.
En lilleskole har oftest et grundlag inden for den reformpædagogiske tradition. Grundlaget er altså pædagogisk og hverken ideologisk, politisk eller religiøst. Lilleskolerne bygger på et humanistisk menneskesyn, og udgangspunktet er, at opdragelse og undervisning er to sider af samme sag. Der tages udgangspunkt i det enkelte barn og dets forudsætninger, og barnet betragtes som et ligeværdigt menneske. Der er en forståelse af, at børnelivet er et selvstændigt liv, der ikke kun skal være en forberedelse til voksenlivet.
Det er i Danmark alle forældres grundlovssikrede ret at vælge, hvor og hvordan deres barn skal modtage en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Ligesom andre frie grundskoler (f.eks. friskoler, privatskoler, kristne friskoler, Rudolf Steiner skoler) er lilleskoler underlagt friskoleloven.
Stå mål med
Som fri grundskole skal undervisningen stå mål med folkeskolen. Det betyder, at elever, der forlader 9. klasse på en fri grundskole, skal have fået en undervisning, som giver dem de samme muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet, som hvis de havde gået i folkeskolen.
Vi er af den klare overbevisning, at vi gør alt det – og meget mere.
Genvej til relevant information
Personale
Mød vores vigtigste aktiv her – vores skønne personale.
Morgensang
Hver morgen starter med fælles morgensang med sange, beskeder og fødselsdagsfejringer.
Undervisning
Læs mere om undervisningen på Hørsholm Lille Skole.
Årshjul
Overblik og inblik over skoleårets aktiviteter og begivenheder.
SFO & Klub
Læs om Snøvsen og Basen her
Lejrskoler
Vi har lejrskoler hvert år
USA-udveksling
9-klassernes tur til USA
Lilleskolens venner
Støt op om skolen