2 borgmestre på besøg

Som led i skolens udvekslingsaftale med Macomb, Illinois, som startede i 2002, har vi i uge 11 besøg af venner fra Macomb, som vores 9. klasse var ovre og besøge i efteråret. Hvert år siden 2004 har vi sendt vores 9. kl. 14 dage til Macomb, hvor de bor privat indkvarteret, ser byen og omegnen, holder oplæg på Macomb High School, deltager i Homecoming Parade m.v.

Med på besøget i år er Macombs borgmester, Michael J. Inman, og i den anledning hade vi inviteret Hørsholms borgmester Morten Slotved med til morgensang mandag morgen. 

Senere på dagen skulle de 2 borgmestre spise frokost sammen på Rådhuset.

Ud over at de unge amerikanere deltager i undervisningen på skolen og har besøgt Rungsted Gymnasium, byder ugen på ture til København, Roskilde, Helsingør og Lund.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis

https://sn.dk/Hoersholm/Den-amerikanske-borgmester-kiggede-forbi/artikel/822891

 

 

 

 

 

 

Værdier